Jeg fejrer!

Et frygteligt savn :-(

Jeg følte ligepludselig at jeg havde oceaner af tid igår aftes, og endte ud i at se nogle gamle billeder.. Det var der at jeg mærkede et tomrum i mit hjerte. Hvis der er en ting jeg savner ved at være væk fra mit liv i DK så er det alt det spejderrelaterede. Alt lige fra at lave noget med klanen, være leder for nogen af ungerne eller være med-arrangør af DM og DT som jeg har været så heldig at få lov til. Mit fravær fra spejder har helt sikkert fået mig til at indse at det ikke er noget jeg kommer ud af lige foreløbig – for lad os nu være ærlige: det er hele mit liv. Mange af jer læsere ved sikkert slet ikke at jeg er spejder, men jer der ved det, og endnu bedre, jer der selv er en del af det, forstår mig! Jeg har ikke tænkt mig at lave et enormt indlæg om det, men vil bare lige vise lidt billeder fra min spejdertid (har desværre ikke ret mange på computeren. Håbede egentlig man kunne snuse nogen op fra vores hjemmeside, men næ nej. Der blev jeg skuffet! Den går ud til dig Anders Jensen..)

Det var kun en meget lille smule fra de bedste tider af spejder – øverst fra SEE20:10 og nederst fra vandring i Norge 2011. 
Jeg håber at nogen af jer læsere kan genkende jer selv på billederne og drømme jer tilbage til de dejlige tider. Ellers må i lige nyde det hele ekstra meget for mig også, imens jeg er herovre. Kan stadig ikke fatte at jeg gik glip af Spejdernes Lejr 🙁 Men jeg tog et valg med at være au pair, og så må jeg tage revanche indenfor spejderverdenen i de næste mange år. (Er allerede meget ked af at gå glip af åslejren 2013, eftersom åslejren 2008 var den mest mindeværdige lejr jeg har været på – hvad tænker jeg dog på at tage afsted så jeg går glip af to lejre; og så ovenikøbet 2 af de store og fede af slagsen!!) 
“Hvorfor er du spejder?”, spørger folk mig tit.
“At du gider tænde bål og blive møgbeskidt.” 
Jeg har mærket Danmark, under mine tæer.
 Travet mine såler tynde, trods alt slags vejr.

“Man fryser om natten i sår’n en bivuak.
Hva er der ved det spejder, det sir’ mig ikke et hak.”
 Jeg har spejlet spejlæg på store varme sten,
skåret mig i fingeren så jeg fik varigt mén.

Tænk, at de kan spørge, jeg har jo intet svar.
Jeg ved kun at jeg har noget som de andre ikke har. 
Jeg har mærket venskab i lejrbålets skær,
følt mig glad og elsket og at jeg er meget værd.

Jeg har sovet ude, under åben himmel,
prøvet at tælle stjerner, til jeg blev ganske svimmel. 
Så hvorfor er jeg spejder?  for sjov og tidsfordriv.
Ja, svaret må vel være – Spejder er mit liv!


Vil lige sende en ekstra kærlig tanke ud til de dejlige Klan Nutcrackers, som jeg savner. Jeg glæder mig til at bruge tid med jer når jeg kommer hjem – for jeg vender stærkt tilbage, bare rolig! 

Mange kys

1

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg fejrer!