TILLYKKE!

Stress i det lille hjem!

Det har virkelig været nogle stressende dage, de sidste par dage.. Men først, havde jeg lige en rigtig dejlig oplevelse fredag aften: fik tidligt fri, fordi jeg havde haft alt for mange timer torsdag (15…) da Sara fødte, så jeg arbejdede kun 2,5 timer fredag. Skrev da lige hurtigt til Franzi og spurgte om hun havde lyst til at tage ind og se “Pitch Perfect” en ny biograffilm som skulle være vildt sjov. Hun havde fribilletter til biografen, så vi tog ind og så den klokken 20:00. Det er første gang jeg har været i biografen herovre hvor salen var fuld! Men filmen var så helt hysterisk sjov, vi grinte konstant. Den er virkelig anbefalelses værdig!

Da jeg kom hjem fra biografen ved 00-tiden (nej filmen varer ikke i 4 timer, men Franzi og jeg skulle lige dele sladder først, og der var skønt vejr til at sidde udenfor), gør jeg mig rigtig klar til at gå i seng og gør mig magelig… og så vil Anja skype. Thank jesus jeg var træt til sidst. Hun kedede sig på et hotelværelse i San Diego, og var jo stadig to timer efter mig – så for hende var det jo ligemeget… Vi skypede indtil ca. 1:40 og SÅ ville jeg altså også i seng. Skulle arbejde klokken 10 lørdag.

Lørdag stod jeg op og var klar til at passe børn klokken 10. Jason, drengene og jeg tog i Stone Oak Park (nogen husker den måske fra min første weekend her, hvor jeg skrev indlæg om det) for at få lidt motion. Vi gik ca. 3,5 km og så kunne vi heller ikke få drengene til at gå en meter mere.. Så vi tog hjem, og Jason tog i fitness mens jeg havde drengene. Da han kom hjem fik vi pizza til frokost, og Bija og Nono kom over lidt efter. De have blomster med, for vi troede jo at Sara kom hjem fra hospitalet lørdag…. Men sådan skulle det ikke være. Sara ringede lidt efter og sagde at der var problemer med Sophie, så hun ville gerne have Jason kom derud. Jason spurgte om jeg ville med derud fordi jeg ikke havde set Sophie endnu, så Bija og Nono kørte hjem og tog drengene med hvorefter Jason og jeg tog på hospitalet.. Det viste sig at Sophie har for få røde blodceller (hendes tal ligger på 71.000, for spædbørn skal det helst ligge på 100.000) så de ville scanne hendes hoved fordi de var bange for at hun havde blødninger i hjernen. Derudover kan hun heller ikke bestå det der hedder en “car seat test” (ved ikke om vi har sådan noget fancy noget i DK), hvor hun skal sættes i et baby-sæde til bilen, for at se om hendes hjerteslag forbliver det samme når hun spændes fast. Hendes hjerteslag falder rigtig meget når hun kommer i et sådant sæde, så det er livsfarligt for hende.. Så de måtte blive der en ekstra nat, desværre. Nu håber vi bare at de kan komme hjem idag!

Jeg føler mig en smule sløj idag (forkølelse og ondt i halsen) og vil virkelig gerne bare slappe af. Det er min fridag, men jeg ved ikke om de har brug for mig senere, vil gerne være fleksibel når det står sådan til med Sara og Sophie.. Ellers er der amerikansk helligdag imorgen (columbus day) så drengene skal ikke i skole, det skal nok blive en hård dag….

Nu får i lige et lille photobomb, og så vil jeg se noget mere Harry Potter!
I ugen har jeg:

Fået et værtsbarn mere: LILLE baby Sophie (hun vejer kun 2,4 kg..)
Farvet hår, som var ret vellykket.
Været i bio
Modtaget pakke med dejlig chokolade!
(Som man altså ikke kan anskaffe hvor som helst herovre)
Været oppe og træne
Spist tunsandwich og cookies fra Subway..

Mange kys og kram

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TILLYKKE!