Happy birthday little man
Så er endnu en uge igen gået, super super hurtigt. Har lavet noget hver aften siden lørdag så er fuldstændig bombet lige nu! Tirsdag var jeg ude at spise med Holly. Havde helt glemt hvor befriende det er at gå ud på en hverdag og bare få fyret noget “gossip” af. Det nød jeg rigtig meget og lavede en aftale med en dansk pige ved navn Mille der bor ikke så langt herfra. Vi var også ude at spise (på samme restaurant endda, havde flere deja-vu følelser den aften, når vi berørte visse samtaleemner!) og det var skønt at få sladret lidt på dansk også 🙂 Selvom jeg skal tænke vildt meget over at starte en sætning på dansk efter lidt stilhed… Jeg er blevet helt og aldeles amerikaniseret!
Arbejdede igår morges og i aftes efter ungernes sengetid (passede endda også C’s brors datter på 5,5 måneder, og hun var lidt en skrigeunge… men hey, så føler man også man har fortjent de ekstra babysitting penge, ikke?), fordi kasinoet igen trækkede når familie sådan var samlet. Det resulterede så i at J godt kunne gætte hvordan morgensituationen her til morgen ville være og tilbød mig lidt ekstra for at sove med babyalarmen og tage W de første timer.. Jeg havde egentlig virkelig ikke lyst, for jeg var vågen med skrigeungen indtil de kom hjem klokken 1, og jeg vidste godt, hvem der ikke ville sove længe næste morgen. Men jeg gjorde det af medlidenhed for de ømme hoveder næste morgen og drømte sødt om de ekstra penge. Lige bortset fra at jeg ikke er vant til at sove med en babyalarm. Så jeg var konstant på vagt og en baby siger tilsyneladende underlige lyde i søvne, og græder åbenbart også lidt. Måske mareridt? Well, sov elendigt hele natten og så var det op klokken 6:30 og lege titte bøh. Men fik skypet en times tid med min søde far imens, så det hele var ikke så slemt! Var mega smadret klokken 10:30 da de tog over men valgte da alligevel at sige pænt ja til at gå i biografen med Holly og Ana klokken 1, for at se The Impossible. Vildt god film, som er en ægte historie om en familie der led under tsunamien i sydøstasien i 2004. Er man kvinde vil jeg næsten vædde på, at man ikke kan se den film uden at blive rørt til tårer! Uanset hvad er det en film som kan anbefales til alle.
Nå, men hentyder jo lidt til noget fødselsdags-halløj. Det var altså W’s 1 års fødselsdag der blev holdt igår (han fylder år på fredag) og det er sørme godt han er så stor at han kan huske det hele, efter alt det arbejde der blev lagt i den fødselsdag! (ironi kan være anvendt) Det var en god fødselsdag til trods for nogle last-minute afbud pga. snestormen Nemo. Det var bare hygge med lidt mad, drikkevarer osv og så selvfølgelig en cake-smash. Egentlig er der ikke så forfærdeligt meget at fortælle, en fødselsdag er en fødselsdag. Men i kan se billederne og fornemme hvor meget arbejde vi (læs: jeg!!) har lagt i det 🙂 Temaet var little man, så der er mustache på en del af tingene. Der var også en photobooth med forskellige sjove rekvisitter til billeder.
på billedet har du afsløret “W” ‘s navn 😉