Så’ det weekend!

Så er det endelig weekend! Det har jeg virkelig set frem til.. Har været helt og halvt syg hele ugen, så har ikke arbejdet så forfærdelig meget. Har til gengæld haft nogle hårde timer når jeg så endelig arbejdede.. Nu er jeg kommet på antibiotika og så håber jeg det går over, inden mine forældre kommer på torsdag! De er ankommet godt i SF og nyder vist allerede livet med min søster. Jeg glæder mig i hvert fald til det er min tur! Jeg skal bare slappe af hele weekenden med gossip girl på netflix, det har jeg virkelig brug for.

W har været noget så træt den her uge, han har taget 2-3 lure hver dag – derhjemme tager han sjældent mere end 1 om dagen.. Men når han sådan falder i søvn midt i det hele må man jo lade knægten sove! Derudover har jeg spist meget stærkt krydderi og drukket flere liter væske efterfølgende…. Nu vil jeg ned og have morgenmad, but stay tuned!

… og så blev det Marts

Så har vi allerede Marts, og det skulle forestille at være forår. Det synes jeg ikke helt holder stik endnu, men håber da det kommer snart! Har ikke skrevet i noget tid nu men har simpelthent været SÅ stresset!

Vi starter med sidste weekend, den 23-24 februar. Lørdag var jeg hjemme ved Ana sammen med Holly og spise pizza og chille inden vi tog i biografen og så Safe Haven, endnu en filmatisering af en af Nicolas Sparks’ romaner. Filmen var virkelig god, men anderledes af hvad Nicolas Spark normalt laver – selvfølgelig havde den kærlighed med, men ikke nær så “jeg kan ikke leve uden dig”-agtigt, men mere “jeg dør bogstaveligt talt hvis jeg er med dig”-agtig.. Haha, hvis i forstår, for det lyder lidt skørt. Men der er sådan action i den i en del højere grad end normalt. De andre piger siger også at den er meget forskellig fra bogen. Det var også lørdag, før biografen, at jeg mødte min polske tvillingesøster Daria, som Ana havde været sammen med inden. Holly og Ana sagde at vi lignede hinanden en del bagfra og så kommer vi til at snakke om fødselsdage, og vi er begge født d. 15/5 – 1993… Det er ret skræmmende! Aftenen endte dramatisk, for da vi kom hjem fra biografen skyndte Ana’s værtsforældre sig på hospitalet: hendes værtsmor skulle nemlig føde. Hun var dog gået 2 uger over tid, så de var godt klar over at det kunne ske hvert minut. Hun fødte en velskabt lille pige ved navn Lidia.

Mig, Holly og Ana. Chiller i Ana’s kælder som er NARNIA!
(Man går ned i kælderen igennem garderobeskabet i stuen/gangen, haha)

Søndag tilbragte jeg heele dagen sammen med søde danske Mille. Jeg tog ud til hende, i en af Philadelphias mange forstæder og hun hentede mig i bil. Vi besluttede os for at tage ud til King of Prussia mall, som er et kæmpe center uden for Philadelphia. Det er der de har glowgolf og min elskede Cheesecake Factory. Vi gik lidt rundt og shoppede, jeg fik købt mig noget nyt træningstøj så jeg rigtig kan være pro. Derefter gik vi på Cheesecake Factory (selvfølgelig!) for at få aftensmad. Vi sad der i lang tid, for vi kom allerede klokken 17, da der altid er latterligt lang kø, som vi ville prøve at undgå. Vi nød maden, snakkede virkelig meget og afsluttede selvfølgelig med en cheesecake, ellers er det ikke et rigtigt besøg 😉 Derefter valgte vi at tage i biografen, da ingen af os egentlig havde lyst til at skilles allerede og begge nød lidt tid væk fra familien. Vi tog ind og så Identity Thief, som er mega sjov! Efterfølgende kørte hun mig til togstationen og jeg tog hjem.

Ugen var lang med masser af arbejde og træning. Jeg fik også mit nye pulsur som jeg havde bestilt så jeg kan være endnu mere pro! Det glæder jeg mig til at tage i brug. Det var også fredag i denne uge at C, W og jeg skulle køres ned til C’s forældre for at få ekstra hjælp. Desværre kom vi langtfra ubesværet igennem ugen og natten mellem torsdag og fredag skete det forfærdelige at vi en tyv prøvede at bryde ind i huset. Heldigvis, da han endelig kom inden for, satte alarmen igang og han smuttede med det samme. Politiet kom dog stadigvæk, så fra 3:45 til ca. 5 snakkede vi alle med politiet, og det var min opgave at tage W hvis han vågnede af det hele. Det gjorde han heldigvis ikke! Ved 5:30 tiden blev jeg sendt i seng men kunne langtfra sove så lå bare og vendte og drejede mig i et par timer, og fra klokken 8:00 skulle jeg så arbejde i 9 timer.. Det var en sindssygt lang dag, og vi rendte alle rundt som zombier efter nattens ståhej! Da klokken blev 19 kørte vi mod Maryland i en fyldt bil, men det stod ikke helt på Ashton for mig, for jeg skulle have mit første weekendkursus i Baltimore, Maryland. Jeg blev sat af ved conference centeret på vejen, og overnattede til lørdag morgen hvor skolen begyndte.

Bagdøren er smadret – taget lige efter indbruddet skete

Oprydning – der var glas over det hele!

Jeg har valgt kurset Travel Spanish som er basis spansk fraser som kan komme en til gode hvis man rejser i spansk talende lande. Kurset strækker sig over to weekender, hvor den anden weekend er i start April, og giver mig de 6 credits jeg skal have for at gennemføre Au Pair programmet. Lørdag stod overhovedet ikke på spansk men derimod forskellige klasser vi havde valgt på forhånd. Vi havde 4 forskellige klasser af 2 timers varighed hver, og jeg havde Resume writing, Money 101, Life skills og Women’s health. Fire ganske spændende klasser, og i hvert fald anderledes! Søndag stod den så på spansk hele dagen i 8 stive timer… Men han var god til at gøre det sjovt og jeg lærte faktisk en hel del. Der var 5 eller 6 forskellige kurser i den her weekend, for nogen var det deres anden del af kurset, og det er udelukkende for Au Pairs. Det er en super lækker måde at få mødt nogle nye mennesker på, og alle har jo noget til fælles. Jeg blev ret gode venner med sydafrikanske Alduné som jeg har spansk med, og snakkede ellers med nogle andre tøser. Mødte også en dansk pige der snart flytter til downtown Philadelphia, som jo er mega lækkert! Derudover mødte jeg også en dansk pige, Anne, som bor i Tampa, Florida, som var kanon sød. Hun bor tilfældigvis ved en familie jeg også interviewede med (men desværre kun kunne få en au pair der kunne komme i august) og er også rigtig gode venner med Maria som er den danske Au Pair fra San Antonio, da de var på akademiet sammen i starten! Det er altså ret pudsigt sådan noget. Henover weekenden fik vi også super lækker mad! Der var kæmpe buffeter i alle skikkelser og jeg blev totalt fedet op af dessertbordet… Har desværre kun fået taget billede af min morgenmad søndag (og morgenmad lørdag, men det var bare continental morgenmad, da det ikke som sådan var en del af kurset, som først startede klokken 9 lørdag – det var nu lækkert alligevel), ville gerne have vist det overdådige mad vi fik! MEN jeg skal jo derned igen i april, så der skal jeg nok tage billeder! Glæder mig afsindigt meget, og altså ikke kun pga maden….

Læææækker morgenmad, vildt lækker frisk frugt! Og det der
skemad var sygt godt (selvfølgelig, der er chokolade i, haha)

Nu er weekenden ovre og det er mandag aften. Første arbejdsdag her i Maryland er gået godt – og stærkt! – og C’s mor laver totalt lækkert mad! Imorgen skal vi have min livret her som er tacosalat, det fik vi sidste gang vi var her og jeg har tænkt på det lige siden. Onsdag skal der måske være kæmpe snestorm så skolerne har lukket. Ifølge gammel amerikansk overtro skal man så sove med sin pyjamas på vrangen natten inden, og så holder skolerne lukket…  Om tre dage står mine forældre og bedste på amerikansk jord. Først om 10 dage står de på østkyst jord, men den tid skal nok gå stærkt. Glæder mig rigtig meget!

Her er lige lidt forskellige billeder som i ikke har set:
Fra photobooth på W’s fødselsdag
Fra photobooth
Fra photobooth
Et julebillede af Anja, W og jeg. W ser vildt fed ud, jeg ser bare
klam ud! haha 
W idag – han sad fast derinde i og begyndte
så at gnave træstykker af stolen…
Legede lige med W’s abc blokke den anden dag
miss you skat <3

Sååå, det var vist alt for denne gang. Det blev altså også et ret langt indlæg alligevel, det er længe siden jeg har haft sådan et…. Men nu er det puttetid! 

Håber i alle har det godt, jeg nyder i hvert fald livet til fulde for tiden. Tusind kram