Mandagsønske #1

Jeg går for tiden og drømmer om mange ting. Ting som jeg altså ikke har råd til. Men man har lov til at drømme, og det vil jeg gøre lidt højlydt hver mandag fra nu af.

Det første mandagsønske er noget jeg har ønsket mig længe, men som heldigvis alligevel har bedst af at vente til jeg flytter hjemmefra. Jeg ønsker mig inderligt et stort verdenskort hvor jeg kan sætte nåle i de steder hvor jeg har været. Jeg har ikke været så forfærdeligt mange steder, men de steder jeg har været ligger forholdsvist spredt ud. Og det synes jeg altså er ret sejt at kunne se på. Desuden giver det sådan en lækker fornemmelse i maven når man kan sætte en nål mere i!
Hvis jeg anskaffede mig kortet nu, ville nålene skulle sættes disse steder.

Jeg har da været lidt flere steder, men når kortet er i så lille format ville de skulle sidde oven i hinanden flere steder. Så det har jeg ikke gjort.
Jeg har været i følgende lande (men nogen af dem er så store at de godt kan få flere nåle!):
Norge, Sverige, Tyskland, England, Frankrig, Østrig, Malta, Estland, Egypten, Gran Canaria og Fuerteventura (spanien), USA og selvfølgelig Danmark. Jeg glæder mig meget til at skulle tilføje flere lande til listen!
Så det var altså mandagsønske #1. Et stort verdenskort til at hænge i min stue, når jeg engang flytter hjemmefra.
xoxo

Nikon D3100

Jeg er bange for at jeg har opdaget at jeg ikke er særlig god til at betjene mit spejlrefleks kamera. Selvom jeg gerne indrømmer at jeg ikke er nogen haj til det, så synes jeg alligevel at billederne fra ferien blev mere end almindeligt dårlige. Jeg havde flere gange problemer med at den ikke ville stille skarpt (altså ikke fordi den ikke ville fokusere, billederne blev bare sløret), som jeg ikke kunne se på skærmen på kameraet, men da de kom på computeren var mange af billederne simpelthent så dårlige at de ikke kunne bruges. Jeg havde også problemer med at motivet var for lyst (jeg ved godt det er lidt tricky med så meget sol…), og ligemeget hvad jeg gjorde ved lukketid og blænde så fungerede det ikke.

Jeg har nu haft kameraet i ca. 5 måneder og har flere gange været glad for det. Blandt andet har jeg taget nogen ret gode billeder til photoshootet med Lise, og en del af billederne på årets spejderlejr var altså også ganske tilfredsstillende. Måske er jeg kommet til at rode ved noget jeg ikke skulle derpå, når nu det kun er denne gang det ikke har fungeret ordentligt for mig, eller kan det virkelig have så meget at gøre med sollyset fra oven? Når det så er sagt, så burde jeg virkelig alligevel blive bedre til at betjene så godt et kamera.

Mit smukke kamera, som jeg helst ikke vil være foruden!
xoxo

Hunger games: catching fire

Var i tirsdags inde for at se forpremiere på hunger games – catching fire. Jeg så den første i biografen (flere gange faktisk..) da den udkom, og læste efterfølgende alle tre bøger. Nu har jeg så set 2’eren, og hvad synes jeg? Hm. Det er svært. Hvis jeg bare tænker på filmen som en efterfølger til den første, så er den helt fantastisk, spændende og knald-godt lavet! Men nu har jeg jo læst bøgerne, så sådan kan jeg ikke rigtig tænke i særlig lang tid af gangen. Ja, der mangler egentlig en hel del ting, men heldigvis ikke nogen af helt vildt høj betydning. Hvis man da lige ser bort fra den fact at Peeta mister benet i bog 1 – men ikke i filmen. Og det her træben betyder meget i bog 2 – som de selvfølgelig ikke har med i film 2 fordi han ikke mister benet i filmen. De har dog andre detaljer med til at forklare de her ting der så sker. 

Film nummer 3 har de valgt at dele i to. Det er jo blevet en tradition i en film af serier at den sidste er delt i to. Jeg kunne dog godt have tænkt mig at den her var delt i to så man kunne få det hele med. Men sådan overordnet set er jeg ret godt tilfreds, og Jennifer Lawrence klarer skuespillet til ug med kryds og slange igen! Jeg synes helt klart i skal se den. Men selvfølgelig først når i har set den første! 
Og nu glæder jeg mig bare til den sidste. Og at catching fire udkommer på film 😉 
xoxo

Tiden i USA efter beslutningen…

Jeg valgte jo at bo på hostel som jeg blev ret glad for. Det var helt vildt befriende at kunne komme og gå som jeg ville, og specielt det at have fri. Intet arbejde overhovedet, resten af tiden i USA. Jeg var lidt øv over at skulle hjem uden at besøge min søster og kom derfor på den brilliante ide at snyde min områdeleder lidt… Det synes jeg at jeg havde fortjent. Normalt skal man tage hjem omkring 48 timer efter man er blevet afvist at rematche. Jeg snakkede med min områdeleder den mandag jeg kom på hostel og fortalte, som var sandt, at jeg i den efterfølgende weekend havde planlagt at besøge min veninde Grape i Atlanta. De flybilletter havde jeg købt for længst. Hun sagde det var okay, men at jeg så skulle tage hjem mandagen efter, altså om en uge. Jeg stak hende en hvid løgn (igen, jeg synes jeg havde fortjent noget ferie), og sagde at mine forældre arbejdede væk hjemmefra og kun kunne hente mig hvis jeg kom hjem i en weekend. Hun gav mig derfor lov til at blive her til fredagen efter hvis jeg lovede at sende hende mine flybilletter som bevis på at jeg havde booket til at flyve hjem, fredag den 19. april, med hjemkomst i Danmark den 20. april.

Som sagt så gjort. Derefter ringede jeg til min søster og spurgte om hun var interesseret i besøg fra mig. I starten var det lidt forvirrende og med kort varsel, men hun fik lov af sin værtsfamilie og det var det første skridt. Næste skridt var at skrive til Grape at jeg desværre ikke kunne besøge hende, og fortalte hende min historie. Hun forstod mig udemærket og ønskede bare at vi så kunne besøge hinanden en anden gang, når vi begge var kommet hjem. Step 2 done. Step 3 var at ringe til flyselskabet og få ændret mine flybilletter til at flyve tur/retur philadelphia-san francisco og ændre datoerne. Det var heldigvis lidt lettere end jeg troede, men desværre en smule dyrere. Men det måtte jeg tage med. Flybilletterne stod nu til at jeg skulle flyve fra Philadelphia fredag morgen og tilbage til Philadelphia onsdag aften.

Mandag-torsdag nød jeg så meget som muligt i solen og med mine søde veninder Ana og Holly. Torsdag aften fik jeg lov at sætte mine kufferter hos Holly, da der ikke var nogen grund til at tage dem med til SF. Jeg lavede blandt andet disse ting:

Nød udsigten ved floden – for enden af broen ser i New Jersey
Ved denne flotte udsigt spiste jeg op til flere is…
Studerede kunst på 30th street station som er hovedbanegården
i Philadelphia, sammen med Holly
Nød en aften i forårsvarmen i Washington Square park
også i selskab af den søde Holly
Holdte picnic ved dette springvand og instagrammede om det
Spiste masser af subway!!

Fredag morgen tog jeg flyet til SF hvor jeg ville ankomme fredag aften (tidsforskellen gjorde at det ikke var senere selvom det var en laaang flyvetur) og min søster og hendes veninde Gaby skulle hente mig. Da jeg ankom var det en glædens stund at mødes med min søster, som vi var så heldige var tredje gang på de her 9 måneder. Vi tog på dennys for at få en milkshake, hvorefter vi kørte til Berkeley, satte Gaby af og så hjem til min søster. Vi var rimelig smadret men lå selvfølgelig og snakkede i hundrede år… Morgenen efter mødte jeg hendes familie og ellers kørte vi ret hurtigt ud for at lave noget sightseeing. Vi kørte til San Francisco hvor jeg så Golden Gate Bridge og The Pier, hvorefter vi kørte ind til midtbyen og parkerede for at spise på Cheesecake Factory på toppen af Macys.

Efter lidt gåen hvor vi så sporvognene og var inde i lidt butikker kørte vi til Emmery Ville som ligger tæt på Berkeley hvor anja bor, for at shoppe lidt til om aftenen. Vi skulle nemlig i byen! Om aftenen var min søsters værtsfamilie ikke hjemme så vi var hjemme hos hende hvor hendes anden veninde Becca kom over. Her drak og spiste vi lidt, og gjorde os klar. Vi skulle i byen i SF, hvor vi skulle mødes med Gaby hos hendes kæreste. Aftenen var hyggelig (lidt for fuld for mit vedkommende… Til mit forsvar var jeg virkelig ikke vant til at drikke længere…), vi tog bussen hjem og sov meget sødt… Anja skulle arbejde søndag så jeg var i Berkeley park med Gaby hvor vi lå med tømmermænd og tjekkede nogle collegemennesker ud der legede nogle lege. Her blev jeg rimelig forbrændt…

Resten af tiden var det bare ud af huset så meget som muligt når Anja ikke skulle arbejde: vi spiste stortset alle måltider ude, var oppe og træne i hendes fitness med Gaby og oppe og se udsigten fra udkigsspottet. Sammen med hendes mindste værtsbarn spillede vi spil og lavede ansigtsmaling. Alt i alt var det bare ren hygge og det at være sammen. Ikke så meget det at opleve en hel masse. Onsdag aften tog jeg hjem til Philadelphia. Her ankom jeg torsdag morgen hvor jeg igen tjekkede ind på hostellet og gik ellers rundt og købte gaver til min familie, til at tage med hjem. Om aftenen mødtes jeg med Holly og Ana til min aller sidste aften i USA. Her spiste vi på T.G.I Fridays (som jeg har skrevet blogindlæg om tidligere: læs indlægget “The sisterhood of the travelling build-a-bear”). Efter et tårevædet farvel med Ana, gik Holly og jeg hele vejen hen til hostellet og snakkede bare imens. Her sagde vi farvel og jeg var nu helt alene. Jeg gik bare direkte i seng, for jeg skulle tidligt op dagen efter og med en taxa til lufthavnen. Denne gang for at forlade USA for good.

Jeg savner virkelig mange ting i USA og selvfølgelig de veninder jeg fik. Jeg kunne godt finde på at tage tilbage, jeg ved bare ikke helt hvordan. Måske som au pair. Ved en ordentlig familie altså. Men lige nu har jeg det godt i Danmark, og så må det blive ved det.

xoxo

We miss you!!

Når man er på charterferie, nærmere bestemt all inclusive, så er tjenerne/bartenderne virkelig søde. De skal ikke tænke så meget over hvem der bruger flest penge osv, og de er egentlig bare ude efter lidt sjov i gaden! De spottede os rimeligt hurtigt den første aften og drillede os efterfølgende resten af ferien med alle mulige ting. De vidste altid hvad vi skulle have at drikke (dos San Franciscos!) og elskede når vi sad oppe i selve baren og drak. De prøvede også optil flere gange at drikke os fra sans og samling ved at lave drinks’ne halvt-halvt med alkohol. Det lykkedes for dem én aften, og den aften tog vi nogen mærkelige billeder…. I får nu et eksklusivt kig ind i en “Julie og lise gone wild” aften!


Selvom vi gerne indrømmer vi blev drillet meget med den aften så havde vi det fandme sjovt! (Det af det vi kan huske…) Kunne virkelig godt lige bruge en aften med dem igen 😉 og selvfølgelig ikke at forglemme de tre der ikke stod i baren den aften. 
xoxo