FITUR
Af en eller anden mærkelig grund, er det indlæg jeg skrev igår aftes først blevet udgivet nu her, hvor jeg opdaterede bloggen igen…. Nettet er altså utilregneligt her. Nå, men derfor skal i ikke snydes for et indlæg i aften. Jeg har haft en vild og pakket weekend! Lørdag startede ud med at vi efter morgenmaden tog til FITUR som er en messe om international turisme, som blev afholdt her i weekenden. Sådan kort fortalt er det lidt ligesom forårsmesse i Aalborg (til de af jer der kender det), hvor det altså bare er en masse stande fra forskellige lande, hvor man kan få en hel masse brochurer og informationer, og bestille rejser der er mellem 30-60% rabat på hvis man bestiller dem på messen. Derudover er der så ting der lokker folk til – balloner, slik, mad osv for at det også er noget for børn. Der var ofte også noget der repræsenterer landet, som folk der er klædt ud i nationaltøjet, folk der spiller på instrumenter fra landet osv. Der var blandt andet også et sted hvor vinderen af Masterchef Junior Spanien kom og lavede is til børnene. Der var en bunke forskellige haller, men vi så kun Europa, Amerika, Afrika og mellemøsten, før der var så mange mennesker at vi valgte at tage hjem.
Ingen kommentarer endnu