Så er turen hjem bestilt

Igår bestilte jeg min flybillet hjem til Danmark. Jeg flyver bare ikke hjem fra Madrid.
Min søster kommer her til Madrid fredag den 30 maj, som er min sidste arbejdsdag her. Her bliver vi indtil søndag den 1 juni, hvor jeg viser hende lidt af min by 🙂 Søndag tager vi så flyveren til elskede Barcelona så jeg kan vise hende min yndlingsby i hele verden! Og så jeg selv kan nyde den skønne by i sommervejr. Ååh hvor jeg glæder mig! Har simpelthent så mange ting at se frem til for tiden. Den 5 juni tager vi så flyveren hjem fra Barcelona til lille Aalborg.

Om 2 uger præcis sidder jeg i et tog på vej til Sevilla hvor jeg skal nyde livet i 9 dage. Forhåbentligt bliver vejret bedre inden, for lige nu skal det regne hver dag så langt frem vejrudsigten siger, i både Madrid og Sevilla. Det der skønne forårsvejr jeg snakkede om må altså meget gerne snart komme igen! Nogen gange tænker jeg at jeg egentlig er en ret heldig pige, men når alt kommer til alt er det jo beslutninger jeg selv tager og ting jeg selv betaler for. Er bare glad for at verden er så fuld af spændende muligheder 😉 Når det så er sagt, så glæder jeg mig så sindssygt meget til at komme hjem til Danmark, nyde en god sommer, forhåbentligt komme ind på mit drømmestudie og blive faster!

Hverdagshalløj

Når man tager sin mindste med på legepladsen for at hygge mens de store studerer – så har jeg erfaret at når man vil forkæle hende hemmeligt, uden de andre skal vide det, så lad hende ikke vælge blåt blandselvslik… 

Igår var jeg på starbucks med den danske pige hvor vi brugte et par timer på at være lidt negative, da hun ikke rigtig gider at være her længere. Men efter lidt negativitet blev det vendt til at der faktisk ikke er så lang tid tilbage, og at der pludselig var en hel del ting at se frem til! For os begge to altså.
Idag skal jeg Skype med min søster hvor der skal ordnes lidt diverse booking 😉 og senere disker Amber op med frokost. Har haft så travlt med aftaler i løbet af dagen det sidste stykke tid, at jeg ikke har trænet siden torsdag…
Den anden dag gik pigerne i mit skab og det endte således;
Åh hvor de altså bliver skønnere og skønnere! Og ikke mindst forbedres deres engelske hver dag. det gør mig altså lidt stolt 🙂 
Håber i har det godt!

Santander

Jeg er lige kommet hjem fra Santander. Det var ikke verdens mest vellykkede tur, men i får alligevel lidt. 
Fredag hentede jeg børnene fra skole, vi gik hjem og de skiftede til almindeligt tøj hvorefter vi tog afsted. Santander er 4 timer væk i bil fra Madrid. Grunden til at vi skulle derop var fordi min værtsmor havde et møde med nogle arkitekter angående et andet hus de er ved at sætte i stand ved siden af det de allerede ejer (det er min værtsmors far og hans bror der ejer begge huse). Bilturen var ikke så slem som jeg havde frygtet; jeg læste, spillede spil på ipaden og nød udsigten. Vi ankom klokken 21:45, fik proppet mad i mig og ungerne (min værtsmors fars brors søn og hans kone og to børn var også med), og så tog forældrene ud og jeg havde alle 5 unger alene. Heldigvis var det snart sengetid og så var det slet ikke så slemt. Lørdag morgen gav jeg mine børn morgenmad og jeg tog derefter alle ungerne med ud på en gåtur til et område hvor der er en lille zoo i en park. Vi var dog kun lige ankommet til parken (en kilometer væk) da min værtsfar og de andre ungers forældre ankom i bilen. De ville alligevel gerne kigge med. Da vi er kommet et godt stykke ind i parken står det så ned i stænger. Og jeg har bare sommerjakke på og er seriøst gennemblødt på 3 sekunder. Vi må dog stadig gå tilbage til bilen, klemme 9 våde store og små mennesker og en hund ind i en 6 personers bil. Mareridt! Tilbage i huset går der sådan ca 5 minutter og min værtsfar og de andre børns forældre siger “vi ses”, og de er væk før jeg når at spørge hvad de skal. Der står jeg så med 5 våde unger hvoraf to af dem ikke er mine, de smider vådt tøj til højre og venstre og larmer afsindigt meget. Nå, jeg må jo rydde op, finde tørt tøj og isolerer mig så på badeværelset i badekarret i brændende varmt vand. 2 timer senere kommer de alle hjem (inklusiv min værtsmor der havde været til møde) og råber at vi skal ud og spise frokost. Vi tager et sted hen hvor mine værtsforældre kompenserer for dagen med en kæmpestor entrecot bøf som smager pisse godt. Og koster 45€. Men det var jo deres problem 😉 Da vi har spist bliver jeg igen udnyttet og sendt hen til iskiosken med alle børn mens forældrene slår mave. Og lige meget hvor lidt man tror på det at det er sandt, så kunne jeg jo bare ikke bevise at de andre børns forældre ikke havde sagt at de godt måtte få 4 kugler hver, også drengen på 5… Nå men de spiser is og vi går hjem og henter hunden og går en tur på stranden for det regner faktisk ikke på det her tidspunkt. Det gør det så 5 minutter senere, men hvad fanden… Vi går en tur på ca 4 km hvorefter mine værtsforældre tager mine børn og den ældste af de andre med hen og spise churros (ja jeg ved godt de spiser meget…), mens jeg går hjem med de andre og går igen i badekar. For anden gang den dag fryser jeg røven ud af bukserne efter at være gennemblødt af regn. Jeg laver pasta til aftensmad og får lov at gå tidligt i seng. Søndag morgen laver jeg morgenmad til mine børn, og så tager vi hjem. Vellykket weekend? Det er vist så meget sagt. Men tiden gik i det mindste stærkt 🙂 

Morgenmad

Nyder lige denne lækre morgenmad til et afsnit gossip girl. Senere hedder det Santander med min værtsfamilie, det skal nok blive hyggeligt! 

Så vigtig er god kommunikation

Jeg gik faktisk og havde nogle ret nederen tanker de sidste par uger. Jeg har helt fra starten af været træt af at de virkelig ikke kunne finde ud af at holde mig opdateret omkring aftaler osv., hvilket altså er virkelig essentielt især i en skilsmissefamilie! Feks fortalte de mig først en torsdag morgen at børnene havde lang weekend hos deres far – altså først 20 min før jeg egentlig selv havde lang weekend fik jeg det af vide. Tilmed af børnene og ikke af mine værtsforældre. Det er altså ret nederen hvis jeg nu gerne ville have lavet specielle planer når jeg jo havde weekend i mere end 4 dage. Der har været flere situationer, men det slog lidt “klik” for mig i går da jeg i sidste øjeblik får af vide at det er fars dag og børnene ville blive hentet af ham fra skole – igen fik jeg denne information af børnene. Så jeg valgte at gå til mine værtsforældre og sige nu er det nok, det kan ikke passe det er så svært at fortælle mig sådan nogen ting i bedre tid. 

Og allerede nu er det blevet MEGET bedre, det er helt utroligt så stor en forskel det kan gøre. Med det samme gav de mig alle informationer vedrørende samtlige weekender de skal være hos deres far indtil jeg skal hjem, og også alle helligdage osv. Derudover fortæller de mig faktisk alle de små ting de også fortæller børnene, så jeg ikke skal høre det fra dem. Hvis det bliver ved sådan her har jeg vitterligt ikke noget at klage over, hvilket er ret uvant for mig 😉
Idag har jeg sloges med SKAT så jeg forhåbentligt kan få de penge jeg skal have. Imorgen tager vi til Santander hvor min værtsfamilie har et sommerhus. Håber i har det godt!