Velkommen til, til alle de nye kapitler

Nu vi lige er i gang med at byde velkommen, så vil jeg gerne præsentere mine nye kapitler. Det er tid til at i lærer hinanden at kende!

Først kom lejligheden,

Og den var så velkommen. Sådan lige pludselig, ud af det blå (næsten i hvert fald), stod mine forældres lejlighed tom. Min bror, inklusiv forlovede og barn, har boet der hidtil, men de ville gerne have noget større i forbindelse med familieforøgelsen, og de kunne lige pludselig være ude temmelig hurtigt. Sådan da. Ud kom de i hvert fald, og det næste lejlighedssøgende afkom i rækken fik lov til at sige helle for. Så det gjorde jeg. Dermed gik det meste af julen med at få dem flyttet ud og ind i noget andet, få mig flyttet ud hjemmefra og ind i lejligheden, og for at toppe den, besluttede søster sig for, at hendes lejlighed var for dyr, og det skulle der gøres noget ved ASAP. Derfor, lige efter nytår, var det hendes tur til at flytte ud. Og så satser vi på, at ingen af os flytter igen lige foreløbigt.

Så kom bloggen…

Jeg havde egentlig tænkt at jeg ville vente lidt med bloggen, til der blev ordentligt tid. Således at jeg følte jeg kunne gøre det godt. Men helt ærligt, hvornår får man nogensinde ordentligt tid til noget som helst? Så bedst som jeg sad i Madrid (indlæg følger…), og ikke havde noget internet eller andet at lave overhovedet, så begyndte jeg hurtigt at tænke i blogindlæg. I badet, i sengen, i køkkenet, lige meget hvor jeg befandt mig tænkte jeg i blogindlæg. Og det er egentlig et ret godt første tegn til, at man er ved at være klar igen. Og ret tit kom jeg op med noget godt, og ret tit havde jeg glemt det hele igen inden for kort tid. Men så var det at jeg begyndte at skrive kladder, og så så det hele alligevel lidt lovende ud. Og så kunne jeg lige pludselig slet ikke vente med at trykke udgiv – men det gjorde jeg nu lidt alligevel.

Og lige om lidt kommer studiet!

Som gamle læsere ved, så har jeg været i flere dilemmaer angående det studie der. Endelig, i sommer, fik jeg søgt ind, og jeg kom ind på min førsteprioritet. Der var bare liiige den hage der, at jeg først var kommet ind til februar. I starten så det ret sort ud, og jeg var sur, tvær, skuffet og irriteret. Men jeg kom over det. Og nu sidder jeg her, i Januar måned og skal lige om lidt(!!) starte på studiet. Tiden gik jo sjovt nok alligevel, som den plejer at gøre, og jeg er på mange måder glad for at jeg først kom ind til februar. All things happen for a reason, siger man jo – og det er jeg efterhånden blevet en ret firm believer in. Lige om lidt sidder jeg i bio-kemi, anatomi og fysiologi og sygepleje til hofterne og kæmper mig igennem (sindssygt dyre!) bøger som engang skal være med til at jeg kan kalde mig selv sygeplejerske. Og selvom jeg frygter at gå i skole; for kan jeg overhovedet finde ud af det længere efter så lang tid, er det hele ikke bare helt vildt svært og kan jeg nogensinde lære alle anatomi og fysiologi begreberne udenad?, så glæder jeg mig også helt vildt. Og det er netop derfor, at jeg har taget 2,5 sabbatår efter gymnasiet, vokset på så mange planer og fået de vildeste oplevelser på min vej; for at være helt fuldstændigt åndssvagt meget klar til at studere igen. Og det er dét der overbeviser mig om, at jeg nok skal blive en knaldgod studerende og en endnu bedre sygeplejerske om 3,5 år!