Ugen i billeder

Lets get started!

I dag har været en god dag! To hurtigt overståede arbejdstimer fra 8-10 hvorefter den stod på skype med mor, far, Daniel og Kristina. Det var også to meget hurtigt overståede timer, de måtte nu gerne have varet lidt længere… Men da klokken slog 12 fik jeg lov at låne bilen indtil jeg skulle på arbejde igen klokken 15, så jeg skyndte mig ud for at få ordnet nogle ting som jeg gerne ville. Først tog jeg i Sports Academy for at erhverve mig nogle løbesko, da jeg har ladet de andre blive hjemme.. Det er en kæmpe butik som er delt op i forskellige afdelinger: tennis, baseball, de forskellige mærker indenfor sport som nike, adidas osv. og sågar en afdeling med fiskegrej. Jeg siger jer det var stort! Well jeg fandt frem til sko afdelingen og havde på forhånd bestemt mig for det skulle være et par nike løbesko, men jeg havde da ikke i min vildeste fantasi troet at der ville være så mange at vælge imellem! Jeg brugte næsten en time på at prøve en million forskellige sko for at finde de helt rigtige – men til gengæld føler jeg virkelig også jeg har gjort mig et godt køb! (både pris og kvalitetsmæssigt!) Egentlig ville jeg gerne købe et sæt løbetøj også, men jeg er blevet så dårlig til at bruge mange penge på én gang – så det må blive på et andet tidspunkt.

Mine nye Nike flex trainer 2 løbesko

Efter en meget lang time var jeg virkelig sulten, og da jeg kørte forbi en McD kunne jeg altså ikke dy mig… Havde endnu ikke fået McD herovre og det er noget der i det mindste er ligesom derhjemme i gode gamle DK. Jeg valgte derfor at give mig selv lov til at få “en sidste nadver”…
Min sidste nadver – Big Mac menu

Til sidst tog jeg til the YMCA som er det fitness center jeg skal gå i. Anja havde fortalt at man igennem AuPairCare kan få et low-income membership så man ikke skal betale så meget – det viser sig så kun at være gældende der hvor Anja er, der er for få au pairs her i SA til det.. Manden som jeg snakkede med ved YMCA sagde så at jeg kunne søge om et stipendium fordi jeg ikke tjener så mange penge.. Det tog så det halve af en krig så jeg faktisk endte med at komme for sent hjem og derfor for sent på arbejde, men heldigvis var Sara meget tilgivende (hun lå nemlig og sov med drengene, hæhæ). Da manden tjekke min stipendiums ansøgning igennem og regnede noget ud på computeren viste det sig at jeg kunne få stipendium på 40%, så det kunne godt betale sig.. Jeg betaler kun 21 dollars om måneden hvilket jo lige er til at overkomme! Jeg er altså nu medlem af YMCA og har betalt for de første 6 måneder, klar til at brænde nogle kalorier! Jeg har fri imorgen indtil klokken 15 så fra 8-9 i morgen tidlig står den på zumba time for første gang. Hvis jeg kan holde til mere efter det nupper jeg “step combo” med som er fra 9-10. Så skal min sidste nadver nok blive brændt af igen 😉
Min mappe fra YMCA med skema over de forskellige classes
og andre ting – og så min chip til at komme ind
Nu vil jeg sove så jeg er udhvilet til en god omgang fitness imorgen! Sleep well DK..

2

  • Selv tak for en god snak 🙂 ligner nogle lækre løbesko, og jeg håber du kommer godt i gang med din træning :)Et enkelt spørgsmål; hvad kostede det du købte på mcd?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak jeg glæder mig også til at komme igang!! Jeg gav 6,85 for det hele – det er mellem Big Mac menu og ekstra cheeseburger 🙂 så billigere end i DK!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugen i billeder