Nedtællingen er begyndt

En søndag i lækkert selskab

Nu har jeg endelig tid til at skrive om min søndag som jeg lovede – jeg håber ikke at jeres forventninger er kolossalt høje, for SÅ spændende er det heller ikke. Det er jo ikke fordi jeg har besteget Mount Everest eller noget!
Jeg valgte lige at give min kuffert en ekstra chance for at ombestemme sig og pakke sig selv. Det skete desværre stadig ikke og min kuffert er ligeså upakket og mit tøj ligeså uvasket som før, øv! Jeg kørte til Brackenridge Park til den family picnic, men der var seriøst alt for varmt, jeg, eller de andre, magtede ingenting overhovedet. Vi spiste lidt pizza og noget frugt som der pænt blev serveret, og ellers snakkede vi bare. Der var en “kreativ børne danserinde” som skulle underholde børnene i en halv times tid, og senere var det tid til at slå pinata. (Jeg tog billeder med mit kamera, men nu kan jeg ikke finde det… Det må have gemt sig i bilen et sted. Heldigvis – lige nu – løb det tør for strøm og resten af dagen tog jeg billeder med min telefon, så det bliver ikke et helt billedetomt indlæg). Maria og jeg kørte derfra da det sluttede klokken 15, og headede mod downtown hvor vi ville tilbringe vores eftermiddag.

Vi havde først tænkt os at shoppe, men da jeg egentlig ikke har plads i kufferten, og heller ikke havde lyst til at bruge en masse penge, valgte vi at lave noget seightseeing i stedet for. Det skal lige understreges at jeg alligevel fik brugt penge, for seightseeing er åbenbart ikke gratis… Vi tog på en seightseeing bus og kørte rundt i SA downtown og hørte en masse historie – det var ikke decideret spild af tid og penge, men vi har bestemt begge to set noget der er både pænere og mere spændende.

Bussen som vi var med – vi sad selvfølgelig ovenpå
og nød udsigten (og brisen, damn det var varmt!) 
Maria og Julie på seightseeing
Gammelt teater i SA
Markedspladsen
Fin løveudsmykning på random bygning

Efterfølgende valgte vi at tage på Guinness World Records museum, som er virkelig interessant. Selvfølgelig skal man nok være en smule interesseret i sjove rekorder, men det var stort, spændende, til tider skørt og ikke mindst lærerigt! Der er ikke så meget at fortælle om det, i kan se (meget lidt) på billederne. Derudover var dette museum også en del af en trio som man kan besøge (ligesom det Anja og jeg gjorde med Believe it or not, Wax Museum og 4D biograf), så det er billigere at købe alle tre….. MEN denne trio bestod, foruden Guinness museet, af et Haunted House og et Tomb Raider “adventure”.  Vi overbeviste os selv om at the haunted house ikke kunne være  uhyggeligt, for der var nemlig ikke nogen aldersgrænse på, så vi vovede os ud i det. Man kom ind i sådan et rum først, hvor man skulle op af en meget gammel, knirkende elevator for det hele var på 1. sal. Vi stod og ventede i noget tid, og kunne ikke forstå at han ikke fik elevatoren til at køre. Det viste sig så at ham der styrede elevatoren var på walkie talkie med nogen ude ved indgangen, og vi ventede på nogle flere som var på vej. Vi endte altså med at være en ung mand og kvinde, en familie med mor, far og 3 børn, og så selvfølgelig Maria og jeg. Det viste sig snart at være en fordel at være flere end bare os! Vi kom med elevatoren op og blev taget imod af en udklædt mand som fortalte en historie (jeg var alt for ophidset til at lytte!) og bad os om at blive sammen altid, og KUN gå fremad og aldrig tilbage i “labyrinten”. Vi blev så sendt afsted igennem en dør, og da vi alle 9 stod i døråbningen var der lige en diskussion om hvem der skulle gå først 😉 Det endte så med at parret gik først, efterfulgt af to af børnene (gætter på at de var 7 og 12), derefter Maria og jeg og til sidst forældrene med deres lille pige på armen. Hold nu op hvor hidser man sig selv meget op sådan et sted! Det var vildt godt udsmykket, med en masse klamme ting, forskellige lys og lyde, ting der hang ned fra loftet, vibrerende plader og hvad ved jeg. Og så selvfølgelig prikken over i’et: en masse levende mennesker der forskrækkede en fra skjulte døre, vinduer, oppefra, nedefra og jeg kunne blive ved. Havde Maria og jeg været alene havde det været forfærdeligt, men vi skreg allesammen hver gang vi blev forskrækket, og dem der gik forrest udløste mange af tingene, så det var ikke så slemt. Vi grinede ofte også af det, og hvor dumme vi allesammen lød :p Alt i alt var det egentlig meget sjovt, men er stadig utrolig stolt over at jeg gjorde det! Bagefter blev vi også ret hurtige enige om at de mennesker må have verdens sjoveste job, for jeg garanterer at vi var nogle pivskider, og vi er sikkert ikke de eneste. Det sidste var “bare” et Tomb Raider inspireret spil hvor man sad i en vogn og skulle skyde efter nogen monstre og sådan, og så gjaldt det om at have ramt mest. Det var dog ikke så sjovt for min pistol virkede ikke -.- Og vi fik ikke engang lov til at prøve igen, dårlig service! Jeg har kun lige billeder fra Guinness for det var for svært at tage billeder de andre steder.

Mig med verdens højeste mand
Guinness World Records
De nyeste bøger i en montre
Michael Jackson, som har en hel del rekorder
Mig med verdens tungeste mand som krop

Okay, det her indlæg blev alligevel ret langt, i forhold til hvad jeg havde planlagt :p Blev vist revet lidt med af det der Haunted House.. Well, lige en sidste ting: da vi var på vej tilbage til bilen blev vi mødt af en masse hestevogne med de flotteste askepot inspirerede vogne, som man kunne få ture i.

Okay, dårlig kvali, men i kan godt se det…

Fandt forresten lige sådan en frækkert her i vindueskarmen da jeg sad og ventede på at Alex kom hjem fra skole. Det var heldigvis ikke i min vindueskarm, men da jeg rakte ud efter den forsvandt den lynhurtigt som dug fra solen så den gemmer sig stadig et sted i huset. Forhåbentligt finder den ikke vej til mit værelse, for sprækkerne under dørene er ikke helt små… Ikke fordi den er mega farlig eller klam, men den er levende, og det er nok! Jeg tør slet ikke tænke på hvis det ligepludselig pusler under dynen i nat.. Føj!

Lille frækt firben på besøg, indenfor!
Det blev så en ordentlig mundfuld, men jeg håber i nød det alligevel. Nu vil jeg sove, og glæde mig over at jeg kun har 4 arbejdsdage tilbage hos denne familie 🙂 
Håber i nyder livet hjemme i DK (og i Island og USA <3) og sørg lige for at fortælle de nærmeste hvor meget i holder af dem. Sådan noget indser man efter 3 måneder i et fremmed land, hos en fremmed familie og helt ene og alene… Gør jer selv den tjeneste!
Mange kram fra Julie “alene” i Texas 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nedtællingen er begyndt