God energi!

Maryland og andet gøjl

Jeg sidder lidt fast i Maryland fordi C gerne ville ned til sine forældre, og da vi tog afsted torsdag pga snevejr fredag, blev jeg nødt til at tage med eftersom jeg jo skulle arbejde fredag.. Det er lidt kedeligt og havde egentlig nogle ting jeg gerne ville have ordnet denne weekend – havde jo ikke tid sidste weekend da jeg havde besøg af Franzi. Så nu kan jeg altså få blogget en smule. Skriver fra ipaden, jeg glemte min converter derhjemme 🙁 supersurt. Godt de har en ipad lader her!

Nå, men sidste weekend var Franzi her og det var bare super hyggeligt! Hende havde jeg savnet meget.. (Hvis nogen ikke ved hvem Franzi er, så er det en god au pair veninde tilbage fra min tid i Texas). Vi lavede lidt seightseeing og så ting som jeg nu har set en million gange, og kan se en million og én gang når mine forældre og bedstemor besøger mig :p derudover shoppede vi selvfølgelig lidt, spiste god mad forskellige steder og var i biografen en enkelt aften. (Okay jeg får det til at lyde som om hun var her i flere uger, men hun kom fredag aften og tog hjem mandag morgen). Vi så “silver linings” som er den underligste film jeg nogensinde har set!! Den er slet ikke et biografbesøg værd, så ved i det. Men det var alligevel lidt pudsigt at filmen er indspillet i philadelphia, det anede vi slet ikke før vi så den. Så jeg kunne ligesom sidde og følge med i hvor de var og sådan, det var meget hyggeligt. (Billeder kommer, men de kan kun være nederst i indlægget når man skriver fra iPad, så de kommer alle til sidst!)

Ellers går det mig meget godt. Bedstemor var sød at tage W igår, så jeg kunne se Danmark smadre Kroatien (pga en smule sne blev skolerne lukket, og bedstemor er skolelærer, så hun havde masser af tid). I aften ville jeg gerne se melodi grandprix, udelukkende fordi Mohamed er med (og jeg er mega sej at have gået på skole med ham…), så det ville være sjovt at se. Men ja, det kan så bare ikke lade sig gøre desværre.

Det var alt herfra lige nu. Hvis jeg keder mig alt for meget resten af weekenden kommer der nok nogle ligegyldige indlæg senere hen 🙂 nu kan jeg dufte baconen er færdig, så her får i lidt billeder fra min sidste weekend. (Kan ikke skrive billedetekst, så fantaser selv ved de mærkelige billeder!)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

God energi!