Byen!

Spejder Masterchef

For noget tid siden havde vi på et klanmøde en Masterchef udfordring. Det var mig der stod for mødet og jeg havde meget sjov ud af at planlægge og afholde det. Deltagerne blev på dagen delt op i tre hold med to på hver og fik en kasse med råvarer udleveret. Pga. begrænsede ressourcer kunne det ikke fungere helt som i almindelig Masterchef, men jeg var nu ganske tilfreds alligevel. I kassen med råvarer lå alle ingredienser til tre retter blandet sammen. Deltagerne fik ikke udleveret opskrifter men kunne på anden vis vinde et hjælpemiddel til at fordele de respektive ingredienser på retterne. Jeg havde jo købt ingredienserne efter tre opskrifter, men det viste sig at deltagerne var ret kreative og slet ikke tænkte i de samme baner som jeg gjorde. Et par af retterne er præget af de hjælpemidler de kunne vinde, som var en tilfældig trukket opskrift til en af retterne, alle råvarer delt ud på de respektive retter og retten til at se billeder af de tre retter. De tre hjælpemidler blev delt ud på grupperne efter konkurrencerne.

Pointene blev givet efter tre ting: smag, anretning og brug af de tildelte råvarer. Her kan i se de forskellige retter:

Forret – ingredienser til blomkålssuppe med kartofler og flutes.

Hold 1
Hold 2
Hold 3

Jeg ved godt det første billede er riiimelig uprofessionelt (ikke at jeg er professionel fotograf overhovedet!), men det begyndte ligepludselig at stå ned i stænger og det skulle bare lige gøres hurtigt. 

Hold 1 har kogt et halv blomkål (!!) som er nedenunder deres ikke så pæne, dog meget smagsfulde, dressing. 
Hold 2 havde hjælpemidlet at se billedet så det hjalp dem lidt. De fik derfor lavet en udemærket suppe, men med en del paprika i, derfor farven. Som i kan se skiller suppen også da creme fraichen har været oppe at koge. Men de er jo ikke professionelle 😉
Hold 3 var super kreative og lavede kartoffelmos, karamelliserede karry-blomkål og flute med mozerella og tomat. Not bad!
Hovedret – ingredienser til pasta med pesto og kylling

Hold 1
Hold 2
Hold 3

Som i kan se er alle tre gruppers hovedret ret ens. Men det er altså også svært at gå galt i byen med pasta, pesto, kylling og bacon. 

Hold 1 lavede pasta med pesto og pinjekerner, og kødet ved siden af på panden. Desværre tabte de peberbøtten i kødet (bogstaveligt talt!) så det var lidt kras…. Det er altså ikke sjovt at høre “ups” henne fra en gruppe, når man ved man er smagsdommer!
Hold 2 havde opskriften (fik de af hold 3 som ikke kunne greje hvor ingredienserne skulle hen, så de delte hjælpemidler!) så den var rimelig standard. Men deres ret smagte virkelig virkelig godt!
Hold 3 var igen ret kreative… De lavede fyldt kylling med ost og bacon, på panden, og hvidløgssmør til brødet. Ikke dårligt!
Dessert – ingredienser til pandekager med bær, chokolade og vanillecreme

Hold 1
Hold 2
Hold 3

Hold 1 kunne slet ikke greje hvad desserten skulle bestå af! Derfor lagde de hovederne i blød og kom op med noget… anderledes. Retten består af spejlæg med bær og chokolade. Først var jeg virkelig skeptisk, men jeg skulle jo smage. Og for at være helt ærlig, så var det altså ikke dårligt. I hvert fald ikke hviderne, men blommen skulle jeg ikke nyde noget af.

Hold 2 lavede pandekager som planlagt. Anretningen er måske ikke så fancy som den kunne være, men de var kreative og havde puttet blåbær og chokolade indeni pandekagerne så det var helt smeltet og ret godt.
Hold 3 skulle selvfølgelig lige toppe den igen og lavede en hjerteformet pandekage med revet chokolade. 
Det kommer nok ikke bag på jer at hold 3 vandt. Men jeg var ret godt tilfreds med alle holdene alligevel. Det skal måske også lige nævnes at hold 3 var det eneste hold hvor der var en pige på. Det havde nok noget at sige.. Man kan virkelig godt se hvordan de forbedrer sig på flere punkter fra ret til ret. Specielt fra hold 1’s forret til deres dessert…


Spejder Masterchef er dog sværere i sig selv, når det hele skal tilberedes over bål. Jeg var godt tilfreds og stopmæt resten af dagen. Tak til Klan Nutcrackers for endnu et dejligt klanmøde!

xoxo

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Byen!