Banko indtægter!

Det er ikke altid det kan betale sig at gå til banko, som jeg har gjort med mine forældre, siden jeg kom hjem. Men i aften kunne det altså! Det er altid super hyggeligt og derfor jeg er med. Det var spritbanko i aften, i anledningen af nytårsaften, og man kunne derfor hovedsageligt kun vinde alkohol. Jeg vandt tre helflasker (med chips til) og kan vist lige klare mig nytårsaften 😉 ikke dårligt! 

xoxo

Når julen er forbi..

Nu er julen så småt ved at være ovre og det nye år er på vej. For mig har julen stået på ren familiehygge, afslapning og julefrokost. Jeg fik nogle skønne gaver, blandt andet en trolley til min håndbaggage. Jeg har rejst en del på det seneste og har efterhånden erfaret at sådan en er nødvendig! Den skal med mig på mit eventyr i det nye år 🙂 

En anden ting jeg fik til jul;
Det er helt utroligt så meget man tillader sig selv at spise fordi det er jul… 
Mit næste projekt er at få styr på tingene herhjemme. Der skal arbejdes, ryddes op og gøres rent, pakkes og siges farvel. Jeg har allerede sagt farvel til den første: min søster som 1. juledag tog til Brasilien for at besøge sin veninde og rejse rundt i 26 dage. I det nye år skal jeg igen være au pair denne gang i Madrid! Jeg glæder mig meget til at opleve dette nye sted og har en rigtig god fornemmelse omkring min værtsfamilie 🙂 Jeg fortæller lidt mere i det nye år. 
Håber i havde en rigtig dejlig jul, og at i kommer godt ind i det nye år!

Juleland

Som jeg før har nævnt er det lille hus i mosen godt pyntet op, og julestemningen er efterhånden helt i top! Her er et lille uddrag af pynten herhjemme:

Som i kan se ligger der allerede en god håndfuld gaver under det kunstige træ. Imorgen kommer det rigtige træ ind og bliver pyntet, som er tradition den 23. om aftenen. 
December er godtnok gået hurtigt i år, men jeg har også haft lidt mere at se til end normalt. Blandt andet forberedelse til mit nye eventyr og så har jeg været heldig at have en god del arbejde, som kontoen aldrig har noget imod i december… Jeg glæder mig rigtig meget til juleaften i år, fordi jeg ikke havde den traditionelle jul sidste år. I år bliver det bare mor, far, mine tre søskende, min brors forlovede og mig selv, og det bliver super hyggeligt!
Jeg håber i allesammen får en rigtig skøn jul og hygger jer med dem i holder af!
Mange julekram

My secret obsession with…

Ecards! Jeg bruger måske lidt for meget af min tid til at kigge ecards igennem når jeg ligger og burde sove. Hver gang jeg læser et og tænker “Shit det er sandt” så gemmer jeg det på telefonen. Engang imellem læser jeg dem igennem og griner lidt igen. Det gjorde jeg også her til aften og tænkte at jeg lige ville dele lidt af dem med jer! Så read, laugh and enjoy!

Åh hvor jeg elsker ecards!!!
xoxo

First World Problems…

Jeg tror mange af jer derude har brugt udtrykket first world problem om noget man hader, men som i bund og grund ikke er et rigtigt problem. Velgørenhedsorganisationen Water is life har lavet en kampagne udfra tweets (på twitter) som har fået hashtagget #FirstWorldProblem. De har sammensat en lille video hvor børn og voksne fra den tredje verden udtaler disse første verden problemer i deres omgivelser. På den måde kan man virkelig se hvordan de problemer på ingen måde er rigtige problemer.

Videoen hedder #FirstWorldProblems Are Not Problems., og jeg synes i skal bruge det ene minut på at se den lige her.

Den rørte mig rigtig dybt og giver bestemt stof til eftertanke! Når det kommer til stykket er det virkelig ikke et udtryk man bør bruge sådan i flæng.

xoxo