Endelig kom du, søndag aften

Den her uge har været en følelsesmæssig rutchetur, som har gjort mig ør i hovedet som sjældent før. Føj for den, og hvor er jeg glad for at den lige straks er slut. KAOS på arbejdet som har fyldt mit stakkels lille hoved (okay så lille er det ikke, men det er min hjerne nok desværre efter 2,5 sabbatår…), jeg har følt mig stresset uden egentlig at lave noget, haft konstant søvnmangel selvom jeg har sovet meget, men hjernen har arbejdet på højtryk imens, og så har jeg forsømt mig selv alt alt for meget. Heldigvis er det hele ved at stilne af på arbejdsfronten, og jeg er fra imorgen helt klar til at tænke på mig selv og min krop igen. Det glæder jeg mig til. Jeg har også flere andre lækre ting at glæde mig til i den kommende uge, blandt andet at jeg skal være faster på fuldtid i nogle dage. En uge som denne her forekommer heldigvis meget sjældent, men thank god at den er slut.

Oven i det har jeg skullet grave dybt i lommerne: jeg skal nemlig have briller. Jeps i læste rigtigt; briller. Og det er altså åbenbart en større opgave at finde de helt rigtige! Og så er det et ordentligt pres på budgettet i de næste tre år. Hold op det føles som en evighed lige nu!

Det er nok det mærkeligste indlæg jeg til dato har skrevet, men jeg havde nok lidt brug for, at overbevise mig selv om, at det hele nok skal gå. Også selvom jeg har spist et par kalorier eller 1000 for mange. Eller 5000 for den sags skyld. Jeg har ikke talt. Det turde jeg ikke. Jeg glæder mig til at vågne imorgen og så er det mandag. Og så har jeg ligeså meget overskud som for to uger siden, hvor jeg trænede 6 gange om ugen! Også selvom jeg skal arbejde lidt, vaske tøj og lave mad. For jeg skal høre god musik, se på min dejlige nevø og bruge tid med klanen. Og så bliver det næsten ikke bedre.