Top 3 feel-good sange for tiden

Lidt om at være irriteret på sit fitnesscenter og ikke magte at komme igang igen

Det er utroligt hvor meget en, påtvungen, pause fra fitnesscenteret kan skyde lysten helt ud af en. Jeg var mentalt forberedt på at skulle op at træne tidligere idag, men så ringede de fra kroen om jeg ikke lige kunne arbejde et par timer. Når alle dagens andre gerninger så var overstået, var der pludselig ikke så meget tid. Så det betyder at jeg virkelig skal slæbe numsen op i fitnesscenteret efter aftensmaden – og det magter jeg virkelig ikke. Men jeg skal bare. Sådan er det. Desuden ved man jo godt at det ikke er så slemt, når man endelig er deroppe. Som min gamle idrætslærer altid sagde; “Det er vejen fra sofaen til fitnesscenteret der er den hårdeste”.

Derudover er jeg virkelig irriteret på fitnesscenteret. Jeg bestilte tid til at få lavet et træningsprogram, men jeg hørte aldrig fra dem, da de sagde de ville ringe. Der er aldrig nogen i receptionen når jeg er der (selvom jeg kommer indenfor receptionens åbningstider!), så jeg kan ikke engang klage over det. Er ikke sikker på jeg overhovedet gider det nu. De har ikke været særligt tilfredsstillende i mine øjne. Men det er dét fitnesscenter der er tættest på mig, så det er dér der er størst chance for at jeg kommer derop. Når jeg altså lige kommer ind i stimen igen… Hold op jeg synes det er svært lige nu.

For lige at slutte af med noget positivt; i var åbenbart virkelig vilde med mine indlæg igår. Om det var det med Essie neglelakkerne eller min top 3 feel-good liste, aner jeg ikke. Men jeg har aldrig haft så mange sidevisninger som jeg havde igår! I hvert fald har jeg allerede sat hovedet lidt i blød til flere personlige sang-lister hvis i så godt kan lide dem 😉 I skal helt sikkert have tak for at besøge mig så meget igår!

Lige nu hjælper det her citat lidt, for hvis der er noget jeg kan, så er det at drømme om mange sidevisninger og mig som skinny bitch!

disney


Følg JulieValsby Blog på Bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Top 3 feel-good sange for tiden