.... og så historien om Madrid

Hvornår skal man have sit shit together

shit together

Jeg læste et blogindlæg, tilfældigt på en blog jeg ikke følger, hvor der var en god overskrift og et dejligt billede der virkelig gav mig lyst til at læse videre. Det skulle handle om hvornår man ”er gammel” og hvornår man bør have/kunne forskellige ting. Så jeg læste indlægget og blev ret skuffet, for der blev slet ikke gået i dybden med det som jeg håbede. For leder vi ikke alle lidt efter svar på det? Altså os, der føler vi mangler en hel del i livet, og burde kunne flere ting? På den anden side er jeg glad for at indlægget skuffede mig, for det gav mig mod til selv at tage emnet op.

Der er så irriterende mange forventninger til unge mennesker – og jeg er en af dem der så virkelig gerne vil leve op til dem alle sammen. Jeg sidder bare med frygten for, at det ikke kommer til at ske, for det er ikke alt jeg selv er helt herre over. Frygt for at nå det hele, er noget skræmmende noget. Og noget fjollet noget, når det kommer til stykket. Der er så mange forskellige meninger om hvornår man bør have opnået forskellige ting i sit liv. Ting man bør opnå som at være i et fast forhold, være uddannet, have et godt job og være ved at stifte familie. Ting man bør kunne som at håndtere sin økonomi, drikke kaffe og styre sine branderter (hvis man da overhovedet må have sådan nogle længere!). Alt det man skal have og kunne når man er voksen.

Og hvornår er man så voksen? For jeg er altså 21 år nu, og det føles gammelt. Men jeg hverken har eller kan nogen af de ting nævnt ovenfor. Og er det så, så sørgeligt? For når jeg sidder og skriver det her, så føler jeg mig meget fjollet. Men når jeg ligger i sengen om aftenen kan jeg godt blive lidt ked af ikke, at leve op til de forventninger der er. Jeg vil jo så gerne kunne. Jeg er sikker på, at det er noget der bliver tænkt meget over, land og rige rundt. Og selvom jeg ikke kan give dig svaret på hvordan man får det hele, så håber jeg alligevel at det er lidt fortrøstningsfuldt at jeg kan sige: du er ikke den eneste. Mit største håb er, at det hele kommer når man mindst venter det. Så jeg vil fordybe mig i min uddannelse som jeg allerede er helt vildt glad for.

together shit


Følg JulieValsby Blog på Bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

.... og så historien om Madrid