Sightseeing i SA

Søndag var en travl dag! Det gælder om at holde sådan nogle små drenge underholdt hele tiden, så de er trætte og passer deres seng om aftenen. Vi kom ikke i poolen i går fordi der var for mange mennesker. Så vi tog downtown for at opleve en lille bid af San Antonio inden det blev alt for varmt. Vi sørger for at komme ud formiddag og aften, fordi det ellers er usundt for børnene specielt her om sommeren.

Vi tog i Tower of Americas som er et 228,6 meter højt udkigstårn, lidt ala aalborgtårnet (bare større – alt er større i USA!), med lidt butikker og restauranter indeni. Derefter gik vi en tur ved San Antonio River (kaldt The San Antonio River Walk) som San Antonio er meget kendt for. Det er en flod der løber igennem San Antonio med meget smukke omgivelser, selvom det er downtown. Man kan tage en bådtur med guide også, men det gjorde vi ikke da det er en del af mit første Au Pair Meeting den 12. august.

Tower of Americas

Udsigten fra Tower of Americas (mod nord – den vej jeg bor)

Forskellige vandfald som tårnet var “omringet” af

San Antonio River (man kan ane en af bådene i baggrunden)

San Antonio river

Vi spiste på en mexicansk restaurant (som jeg ikke var så vild med), og gik forbi The Alamo inden vi kørte hjem. Det er et gammelt fort, med tilhørende kirke og plads, som blev bygget i 1724 for at huse missionærer. The Alamo var tilholdssted for revolutionærer og kongelige i starten af 1800tallet under Mexicos 10 års kamp for uafhængighed. D. 23. februar 1836 gik Texanerne i krig mod The Alamo, men de mexicanske forsvarere holdt kun ud i 13 dage mod Texanernes krigere, inden de alle var døde. Selvom mexicanerne tabte er The Alamo et symbol på at de kæmpede en brav kamp om uafhængighed og deres land i Texas. Som mange af jer nok ved er Texas den dag i dag meget mexicansk-amerikansk. Der var desværre meget lang kø ind til kirken og pladsen så det gør vi en anden dag. 

The Alamo set udefra. Vil gerne ind og se det en dag!

Resten af aftenen fik jeg lov til at holde lidt pause, hvilket var veltrængt! Vi tog en lille tur på bibliotekets legeplads som ligger lige i nærheden (men man kører stadig, da der er aircondition i bilen). Jasons mor og niece kom på besøg, men Jasons far er lige blevet indlagt på sygehuset så han kom ikke med. I dag har indtil videre været meget stille og rar! Drengene er begge i skole indtil klokken 14, hvorefter vi nok bare bliver hjemme og leger i dag.

xoxo Julie

Quick check in

For at fortælle at jeg har haft en anderledes men sjov aften! Vi var ovre at spise ved deres vennepar Ted og Heather som jeg har fået af vide jeg kommer til at se meget mere til – heldigvis! Heather var ved at lave mad da vi kom, så drengene legede, mændene så OL og kvinderne (that includes me :p) var i køkkenet. You know, as usual. Heather og Sara snakkede rigtig meget om børn, problemer osv, som faktisk var ganske interessant at høre på, selvom de blev ved med at sige det ikke var for at snakke mig ihjel, de var bare mødre. Forståeligt! Selvom drengene ikke altid kunne komme overens (børn har det ligesom med altid at ville lege med det samme legetøj, men sjovt nok er der aldrig nogen der vil dele…), fik vi et SKØNT måltid mad (shepherd’s pie med kylling) og banankage, vildt lækkert!

Nå, men pludselig får Heather så den idé at vi skal spille Just Dance på wii.. Åååh gud, tænkte jeg først, det ved jeg ikke rigtig om jeg tør.. Men jeg havde ikke noget valg, og det endte faktisk ud med at blive helt hysterisk sjovt! Kan i forestille jer et amerikansk ægtepar (hvis i forstår hvad jeg mener…), en ret gravid dame, en Au Pair og en skaldet sjov gut danse på samme tid, til tonerne af både ABBA og Michael Jackson? Godt, forestil jer så fire små drenge der overhovedet ikke kan forstå hvad deres forældre laver, og faktisk gerne vil have dem til at stoppe så de hiver og slider i dem samtidig med. Et meget sjovt syn! Og i kender Michael Jacksons dans, det er absolut ikke let at efterligne kære venner. Men vi havde det rigtig sjovt og de er en skøn familie. Glæder mig til at se mere til dem! 🙂

En glad men udkørt pige efter en lang dag!

Kan virkelig ikke forstå der kun er gået én dag! Er fuldstændig udkørt og rundt på gulvet i mit hovede. Det bliver godt med en god nats søvn (i en seng der btw er helt fantastisk!) og så er det på den igen imorgen hvor den står på en tur til nabolagets udendørs fælles pool, og aftensmad med Jason’s forældre. 
Over and out for today! 🙂

Becoming a part of the new family!

Puh! Sikke nogle dage.. Nye indtryk over det hele gør mig fuldstændig ør i hovedet! Jeg fløj fra Newark lufthavn fredag klokken 15, med stop i Houston før jeg kom til San Antonio. Jeg blev hentet af min søde værtsmor Sara og mit, indtil videre, mindste værtsbarn Benedict på 3. Benedict have lavet en flot gul sommerfugl til mig som han vinkede med da jeg kom – han er simpelthent fantastisk! Da jeg kom hjem blev jeg mødt af et GIGANTISK hus, men ingenting i forhold til mange af de andre huse i nabolaget! For at komme ind i deres nabolag skal man igennem en security gate, hvilket bare viser hvor skønt og sikkert et sted de bor. Familien har aldrig haft en Au Pair før, så de har arbejdet hårdt på at gøre alting klar, starting from scratch. Har fået Jason’s (min værtsfar) gamle kontor som værelse, og det er simpelthent indrettet så hyggeligt og hjemligt!

Min seng som var hyggeligt dekoreret med chokolade, creme og selvfølgelig en cowboy hat!

Mit skab som jeg skal have fyldt op når jeg får tid til det.

Fik lov til at sove så længe jeg ville i morges, men kunne selvfølgelig ikke sove længere end til klokken 7.. Så jeg stod op og fik mig et dejligt bad og slappede lidt af. Vi fik typisk britisk morgenmad (Sara er brite) og hyggede os med at bygge med duplo klodser. Ved 11tiden tog vi i Stone Oak park for at gå en tur (bor ved en sund familie!), de sagde godtnok at det var lidt for sent vi tog afsted for der ville nå at blive alt for varmt, men de ville alligevel vise mig turen. Nu tænker i nok park = grønt græs og legepladser.. Men nej, remember jeg er i Texas! Så parken var egentlig bare et stort område med en masse kaktusser og andre eksotiske træer og buske, og så med en sti man kan tage i flere længder. Parken er et tilholdssted for flere eksotiske dyr, men fik af vide at man sjældent ser nogen når man går der. Vi var “heldige” så jeg har set en vaskeægte Texas Rattle Snake! Sara skreg, hun er åbenbart meget bange for dem, så den forsvandt ret hurtigt igen og fik ikke taget et billede. Men det var ret sejt! Der er også Texas Horn Lizards der men sådan en så vi desværre ikke.

Stone Oak Park

Texas Rattlesnake (fra google, nåede ikke selv at tage et)

Har læst Anjas blog så må hellere fortælle hvilken bil jeg skal køre i. First of all, den er enorm!! (synes jeg…) Det er en Toyota 4runner som skulle blive “min” bil, men jeg kommer sikkert også til at køre i deres Honda Fit.. De er ved at finde en minivan, da vi bliver 6 når Sara har født i oktober. Så der kommer til at være 3 biler her! 🙂

Bilen jeg skal cruise rundt i

Vejret i varme San Antonio

I aften skal vi over til et af deres vennepar og spise, det skal nok blive spændende. De har også to drenge på Benedict og Alexanders (6 år) alder, så der bliver nok at se til 😉 Håber i har det godt, in case at jeg skulle have nogle læsere!

Massere af kram fra Texas

Saying goodbye…..

… Is never funny! I dag har jeg sagt farvel til min dejlige storesøster og jeg savner hende allerede. Det har været skønt at have en støtte i de her dage! Hun er på vej hen til sin værtsfamilie. Fordi jeg er på infant specialized holdet rejser vi først videre imorgen da vi har brug for flere timer end de andre..

Der er varslet om meget storm idag (de varsler tornado!), hvilket betød at flere af de Au Pairs der skulle rejse videre i dag måtte komme tilbage på hotellet fordi deres fly var aflyst – de kan så først komme hjem i nat. Heldigvis er Anjas fly kun 20 minutter forsinket så hun ankommer stadig ved sin værtsfamilie i dag.

Der er meget tomt på hotellet nu hvor de fleste er taget afsted – vi er kun ca 25 tilbage i forhold til de 132 vi var fra start, så vi hygger os den sidste aften. Der var RIGTIG varmt klokken 17 da vi havde fri fra skole så vi lagde os ud til poolen og hyggede. I aften bestiller vi pizza og har “Brasillian party” på et af værelserne.

Hygge og varme ved poolen (er slet ikke blevet tanned 🙁 )

I morgen begynder mit nye fantastiske liv og jeg kan slet ikke vente!!
Tusind kram fra staterne

Exploring the City that never sleeps!

Okay, måske er titlen på det her indlæg så meget sagt.. Vi brugte hele aftenen i går i en bus hvor vi kørte rundt på hele Manhattan på sightseeing. Men bussen var rar – for den havde air-condition! Det er totalt win herovre. Vi var på times square som er helt enormt! Og det var aften, mørkt og ovenud fascinerende. Skal helt sikkert tilbage til the city for at se meget mere – og forhåbentligt lidt tættere på!
Har fået to roomies, som er rigtig søde! Marzena fra Polen og Grape (ja, ligesom frugten…) fra Thailand.

Times Square om aftenen!
Tvillingetårnene – World trade center the 2nd er ved at genopbygges.
Begge tårne skal stå færdige i 2019!


Mine søde roomies – Marzena og Grape

Vi går i skole fra 8:00 til 17:00 hver dag. Idag har vi haft førstehjælp i 3,5 timer med nogle meget sjove mennesker! Jeg er på “infant specialized” holdet, fordi jeg skal passe et barn under 2 år. Vi er 15 på det hold og hygger os rigtig meget! Vi har hver vores dukke som vi skal tage os af, så vi er forberedte på alverdens ting, til når vi kommer ud til vores værtsfamilie 🙂

Mig og min baby som er MEGET glad i forhold til nogle af de andre!

Håber i har det godt i Danmark og nyder det gode vejr jeg har sendt hjem! Vi har ikke haft så meget tid til at være udenfor, men i dag fik vi lov til at spise vores frokost ude – hvilket betød vi var ude i lidt over en halv time! Det er meget i forhold til de andre dage. Og jeg havde derfor ikke solcreme andre steder end ansigtet. Hvilket jeg fortryder! For allerede efter 20 min, kunne jeg se kanter og at jeg var rød. Har siddet med det ene ben under et armlæn så der er sådan en flot stribe på mit ben nu…. Der er ca. 30 grader idag, så lidt mindre end igår – men solen er meget skarp!
Smutter til time igen, for at passe bebser, but stay tuned everyone!