En svær beslutning er taget, nu efterhånden for noget tid siden. Som jeg har lagt lidt op til, så ha
Se næste indlæg >
12 dage igen…
Jeg har haft et par sure dage uden nogen taknemmelighed fra min værtsfamilies side, selvom jeg måtte arbejde det meste af weekenden pga. at Sara måtte indlægges igen. Jeg er ved at være lidt træt af ikke at blive værdsat for det jeg gør, for det er bestemt ikke let at være au pair, og da slet ikke ved denne her familie hvor de efterhånden er stamgæster på hospitalet. Jeg kan godt begynde at mærke en smule bitterhed over at jeg har valgt at rematche, og det kan faktisk være temmelig ubehageligt til tider. Men, jeg holder ud, de 12 dage der er tilbage! Skypede med min søde nye familie her til aften og kan slet ikke lade være med at smile. De lovede at vi nok skulle lave nogle spændende ting og have det rigtig sjovt, så de kunne gøre lidt op for de småtriste tider jeg har haft her. Og da jeg fortalte at min medbragte garderobe slet ikke er vintervenlig, eftersom jeg troede jeg skulle tilbringe et år i Texas, udbrød min nye værtsmor meget begejstret: “Ooooh, that can only mean one thing: shoppiiiing”. Og så informerede de mig lige om at min første weekend i Philly højst sandsynligt allerede går til en helt anden stat. Men nu vil jeg ikke afsløre for meget, hvis det ikke bliver til noget.
Jeg har ikke noget særligt spændende at fortælle om de sidste par dage, men lidt billeder sige mere end ord. Siden sidst har jeg:
 |
| Haft besøg af pigespejdere der ville sælge småkager (er jeg den eneste der tænker “elitepædagogen”?) |
 |
| Haft lidt Sophie-tid |
 |
| Været på Witte museum med Ben |
 |
| Lagt puzzlespil over staterne noget nær en million gange (Er ret sikker på jeg kan gøre det i søvne nu) |
Det er helt utroligt hvor meget mere selvsikker jeg er blevet på at passe Sophie i ny og næ (ti minutter her, og ti minutter der). I starten var jeg, undskyld sproget, ved at skide grønne grise ved tanken om at skulle holde hende. Nu kan jeg slet ikke give slip på hende igen! (og jeg sørger da også så rigeligt for at få dokumenteret det når jeg har hende).
Idag har den stået på 10 timers arbejde, imorgen står den på 9 og torsdag tager vi lige 9,5. Til gengæld har jeg nogle dejlige weekender i sigte inden jeg forlader Texas. Der er altså noget jeg har fundet ud af at jeg skal opleve inden jeg tager herfra – nu krydser jeg bare fingre for at nogen har tid og lyst til at gøre det med mig 🙂 I kan høre mere om det, når jeg (forhåbentligt) er blevet den oplevelse rigere.
Og ellers, ja, så vil jeg bare lige sige tak for at der er nogen der gider læse mine skriblerier. For med gennemsnitligt lidt over 90 views pr. dag på bloggen kan det altså ikke kun være Lise der besøger den (selvom jeg ved hun tager en god del af views’ne)!
Jeg håber virkelig at jeg snart kan komme med noget rigtig interessant, og ikke kun det her hverdagshalløj der har stået på det sidste stykke tid – så stay tuned everyone.
Lots of love
Det der gør din blog værd at læse, er din helt fantastiske måde at få selv de mest hverdagsagtige ting til at lyde spændende. Hvis ikke du finder en anden karriere, så kan du altid blive skribent! 🙂