Quick check in

Sightseeing i SA

Søndag var en travl dag! Det gælder om at holde sådan nogle små drenge underholdt hele tiden, så de er trætte og passer deres seng om aftenen. Vi kom ikke i poolen i går fordi der var for mange mennesker. Så vi tog downtown for at opleve en lille bid af San Antonio inden det blev alt for varmt. Vi sørger for at komme ud formiddag og aften, fordi det ellers er usundt for børnene specielt her om sommeren.

Vi tog i Tower of Americas som er et 228,6 meter højt udkigstårn, lidt ala aalborgtårnet (bare større – alt er større i USA!), med lidt butikker og restauranter indeni. Derefter gik vi en tur ved San Antonio River (kaldt The San Antonio River Walk) som San Antonio er meget kendt for. Det er en flod der løber igennem San Antonio med meget smukke omgivelser, selvom det er downtown. Man kan tage en bådtur med guide også, men det gjorde vi ikke da det er en del af mit første Au Pair Meeting den 12. august.

Tower of Americas

Udsigten fra Tower of Americas (mod nord – den vej jeg bor)

Forskellige vandfald som tårnet var “omringet” af

San Antonio River (man kan ane en af bådene i baggrunden)

San Antonio river

Vi spiste på en mexicansk restaurant (som jeg ikke var så vild med), og gik forbi The Alamo inden vi kørte hjem. Det er et gammelt fort, med tilhørende kirke og plads, som blev bygget i 1724 for at huse missionærer. The Alamo var tilholdssted for revolutionærer og kongelige i starten af 1800tallet under Mexicos 10 års kamp for uafhængighed. D. 23. februar 1836 gik Texanerne i krig mod The Alamo, men de mexicanske forsvarere holdt kun ud i 13 dage mod Texanernes krigere, inden de alle var døde. Selvom mexicanerne tabte er The Alamo et symbol på at de kæmpede en brav kamp om uafhængighed og deres land i Texas. Som mange af jer nok ved er Texas den dag i dag meget mexicansk-amerikansk. Der var desværre meget lang kø ind til kirken og pladsen så det gør vi en anden dag. 

The Alamo set udefra. Vil gerne ind og se det en dag!

Resten af aftenen fik jeg lov til at holde lidt pause, hvilket var veltrængt! Vi tog en lille tur på bibliotekets legeplads som ligger lige i nærheden (men man kører stadig, da der er aircondition i bilen). Jasons mor og niece kom på besøg, men Jasons far er lige blevet indlagt på sygehuset så han kom ikke med. I dag har indtil videre været meget stille og rar! Drengene er begge i skole indtil klokken 14, hvorefter vi nok bare bliver hjemme og leger i dag.

xoxo Julie

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Quick check in