Outfit of the day #3

Príncipe Pío

Amber og jeg tog til Príncipe Pío for at tjekke det ud. Det er et udemærket shoppingcenter, som har de fleste af de butikker vi går i – lige bortset fra MAC cosmetics og topshop! Vi fik frokost, og gik derefter rundt og kiggede. Som i nok ved er jeg ret dårlig til bare at kigge… Hvis jeg finder noget jeg gerne vil have køber jeg det, og venter helst ikke. Tænk nu hvis det er væk næste gang! Vi gik forbi Footlocker og tænkte vi lige ville kigge ind. Jeg faldt dog tilfældigvis over et par nikes i min størrelse på tilbud, som jeg besluttede mig for at købe. Jeg har manglet lidt at have nogen træningssko at skifte imellem, så de andre kan blive luftet lidt ud engang imellem. Desuden er mine andre blevet super beskidte fordi jeg har brugt dem så meget som vikar 🙁 Men jeg tror på at jeg bliver super glad for mine nye babyer! Vi gik derefter i H&M hvor jeg skulle have noget mere træningstøj, for jeg tror ikke at to sæt er nok, hvis jeg skal træne hver dag. Det afhænger i hvertfald af at jeg vasker ret tit. Så jeg købte et par bukser og en trøje. Da vi gik forbi The Body Shop kiggede vi også lige ind for at se deres tilbud, og jeg endte med at købe en bodybutter som jeg er løbet tør for. Der var ellers en super lækker speciel limited edition, men jeg var god og købte en på tilbud i stedet for!

Blueberry bodybutter <3
Nyt træningstøj – til mit forsvar havde de kun pink!! (Alt mit træningstøj er pink…) 
Mine nye babies Nike Dual Fusion <3 <3 <3

Amber var sliksulten og købte lidt i en lille bod hvor vi også tog et selfie, haha. Da vi ville med metroen hjem spotter vi lige et stort monument og går lidt tættere på for at se det. Det viste sig at være Puerta de San Vicente (Sankt Vincents port), som er en af flere store porte der er bygget i Madrid for mange år siden. Den største, og mest populære, er Puerta de Alcalá som ligger på top 10 over must see i Madrid.

Solen var imod os, så det var svært at få et ordentligt billede – oveni det er det bare med iphonen.
Selfiiiiie
Kunstigt slik…
Kæmpemæssige bjørne…
Syrlige edderkopper!
Amber blander slik
Príncipe pío er helt sikkert et sted vi kommer til at komme. Der er også en biograf, men den viser ikke film på engelsk. Indtil videre er det kun en af de store biografer i Sol der viser film med engelsk tale. Alle andre steder er det oversat til spansk, det er sådan de kan lide at se deres film. For mig er det bare mærkeligt! Så lige lidt af en film igår, hvor det bare er alt for grimt at mundene og lydene ikke passer sammen, og når man så kender nogen af stemmerne i forvejen… Det er altså nedtur at se sådan en film. Weekenden om to uger bliver spændende – det skal i nok få mere at vide om 😉

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Outfit of the day #3