Om at glemme at skrive de indlæg der potentielt kunne blive gode

Okay, det blev en ret lang titel. Men det er også en af de ting jeg skal blive bedre til; at skrive gode titler altså, og ikke at lave dem henholdsvis længere eller kortere. Måske skulle jeg skrive et indlæg om ting, jeg skal blive bedre til? Som jeg sidder og skriver det her hober antallet af de ting sig op i mit hovede. Men det er også godt at være lidt selvkritisk. Nå, det var et sidespor. Eller egentlig ikke.

Min pointe er, at det idag, eller rettere, lige i dette øjeblik, er gået op for mig at jeg tror på at jeg kunne smide nogle ret gode indlæg op hvis jeg huskede at skrive om de der gode og spændende ting, der sådan flygtigt passerer min hjerne flere gange om dagen. Nu får jeg det godtnok til at lyde som om at jeg er et skjult geni med helt vildt spændende tanker. Det er jeg også, nogengange, men det meste af tiden tænker jeg bare på de der ting man ikke burde tænke på, men ikke kan lade være med. Feks det faktum at jeg virkelig gerne vil shoppe, men når man ikke har råd til det, så skal min hjerne ikke tænke på det, for så går der ikke mange sekunder før fødderne har sendt mig ud i bilen, fingrene har drejet nøglen, underbevidstheden har ført mig til den nærmeste h&m, rutinen har trykket dankortkoden og jeg står ude foran butikken og tænker “Shit! Men det er vel også pinligt at gå ind og få pengene tilbage igen allerede, ikke?”.

I alle tilfælde tænker jeg ikke over at smide indlæg op om sådanne ting. Efter lang tids grublen er jeg kommet frem til, at det må være fordi jeg ikke har et billede at sætte i sådan et indlæg. For jeg er af den overbevisning at folk da ikke gider bare sidde at læse et indlæg, hvor der ikke er nogen billeder til at understøtte underbevidsthedens billedestrøm. Men gider i det? Eller er det bedre bare at smide et random billede, i tilfælde af at man lige skulle have sådan et liggende, med i indlægget?

En af de ting jeg finder udfordrende ved at være nybegynder blogger er den manglende respons. Egentlig er jeg jo ikke nybegynder da bloggen er over to år gammel, men med antallet af besøgende, vælger jeg at kalde det en nybegynder blog, i mangel på bedre ord. Ikke læseværdig blog lyder alligevel ikke særlig positivt. For at kunne forbedre bloggen på bedste vis er det nødvendigt med respons. Jeg har været vant til næsten udelukkende at skrive om begivenheder, fordi jeg har kunnet understøtte dem med billeder. Men jeg vil virkelig gerne skrive dybe og spændende, eller bare sjove og tidsfordrivende indlæg, da jeg som erfaren bloglæser selv ved at det er dé indlæg der fanger. Og hvis jeg selv skal sige det så kan jeg godt det der med at skrive – og det har min dygtige storebror også engang fortalt mig, så der må være noget om snakken, ikke?

Nå nu fik jeg også stillet uretfærdigt mange spørgsmål til jer læsere (hint: nogen af dem er retoriske!), mere eller mindre i håb om at finde ud af, om der er nogen der læser med, og i sådan et tilfælde, få nogle guldkorn med på vejen. For jeg vil virkelig gerne have en succesfuld blog. Jeg kan rigtig godt lide at skrive, men jeg kan rigtig RIGTIG godt lide at nogen læser det jeg skriver. Sidevisningerne fortæller mig at der er nogen der besøger bloggen – men er der rent faktisk nogen der læser det jeg skriver? Og mor; det her spørgsmål går ikke ud til dig…

Jeg overvejede kraftigt at købe det der online foredrag Sarah Louise har lavet men jeg vil virkelig gerne få det her til at fungere af mig selv. I ved, selv være helt og aldeles skyld i enten succes eller fiasko, alt efter hvad det nu ender med. For nu må det altså briste eller bære!

Og så lige til sidst; TAK til dig, hvis du rent faktisk kom igennem hele den tankestrøm, og UNDSKYLD hvis du er grammatiknørd for jeg ved godt at min tegnsætning STINKER værre end en tømmermandstur på tønden! Kan du hjælpe mig med at lære det så sig endelig til!