Hygge på landet

Nibefestival

Fredag den 6. juni var jeg på Nibefestival for at nyde sommeren, lidt lækkert musik og min bedsteveninde. Det var første gang for os begge to og kunne måske godt være en lille smule ærgerlig over at vi ikke indtog mere alkohol end vi gjorde (Lise var syg), men det var stadig en skøn dag. Vi stod i kø uden for i 100 år og nåede derfor ikke at se Mads Langer, men han var heldigvis heller ikke vores favorit for dagen. Vi startede derfor ud med at høre Eivør Palsdottir, hvor vi bare sad og nød musikken da der ikke var så mange tilskuere. Derefter fandt vi vej til Noah som gav en brandgod koncert og selvom vi ikke kendte alle sangene var stemningen uden tvivl helt i top. Så var der egentlig en pause i programmet hvor vi ikke havde nogen vi var vilde efter at høre. Vi satte os derfor ned til den lille ølbod der er lige når man kommer ind, og nød den berømte baconburger. Livet var sku herligt der i solen med burger, somersby og godt selskab. At vi blev solskoldede mærkede vi først dagen efter…

Efter et par timer der i solen mødtes vi hurtigt med Lises søster og hørte en lille smule af Panamah inden vi begav os ned for at se Ke$ha. Ke$ha var fantastisk!! Jeg synes virkelig det var en god koncert og en af de eneste der rigtig gjorde noget ud af sceneshowet til min store begejstring. Lise kunne åbenbart ikke så mange af sangene, men jeg var alligevel ret godt up to date hvis jeg selv skal sige det. Og så er hendes sange jo lige til at gå amok til (hence, savnet af alkohol i blodet). Så gik vi op og hørte Xander som vi begge synes var ret dårlig live, og desværre havde han ikke nogen af de lækre fyre med som han har lavet sange med. Som kronen på værket var elskede Rasmus Seebach den sidste og han skuffede selvfølgelig ikke. Han har ikke noget sceneshow som sådan, men han er bare fantastisk god til at få tilskuerne til at mærke hvad han føler og rigtig synge med allesammen. Jeg er en kæmpe fan af ham og alle hans sange (og er åbenbart ikke den eneste…). Så gik turen hjemad efter en skøn dag, men vi var ret enige om at vi var glade for at blive hentet og ikke skulle tilbringe natten i telt…

Ke$sha
Noah
Min søde veninde <3

Jeg kunne i hvertfald godt finde på at tage på Nibe Festival igen, hvis der til de fremtidige festivaler skulle blive stablet sådan en lækker kunstner-dag på benene igen. Jeg var fan!
xoxo

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hygge på landet